Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal med hvilken effekt

For at analysere kommunikationen til vores målgruppe vil vi benytte os af de 29 spørgsmål vi har dog valgt at begrænse os til de første 7 spørgsmål. Der lyder som følger:

•   Hvem er målgruppen?

Vores pædagogiske produkt udmunder sig i et fysisk spil som henvender sig til børn i aldersgruppen 10-14 år. Som udgangspunkt var vores tanke at spillet skulle henvender sig til børn på Julemærkehjem, men under forløbet er vi blevet opmærkesomme på at spillet også ville kunne fungere i andre institutioner. Vores blog der beskriver vores produktforløb, tanker og overvejelser omkring spillet henvender sig derimod til den professionelle som også skal agere som spilstyrer.

•   Er kommunikation løsningen?

Vi ser kommunikation som værende flydende, med det mener vi at der er kommunikation i al slags interaktion med andre mennesker. Vi ser f.eks. også kropssprog som kommunikation. Derfor vil vi mene at kommunikation er løsningen i dette spil.

•    Hvad er budskabet?

Vores forhåbninger til spillets budskab er at målgruppen får en større viden omkring kost, sundhed, kropsbevidsthed og samarbejde.  I spillet vil der også komme nogle refleksionsspørgsmål som ligger op til diskussioner i grupper hvor børnene skal tage stilling til hvordan man behandler andre. Vi ønsker at børnene gennem spillet får dannet nogle relationer på tværs af aldersgrupper og at disse relationer kan føres videre også udenfor spillet.

•   Hvad er mediet?

Da vores produkt er et spil som har nogle fysiske elementer såsom kort og transportabel spilleplade er spillet mediet.

•   Hvilken effekt skal  produktet have hos målgruppen? 

Vores håb med spillet er at børnene får en fornyet bevægelsesglæde samtidig med at børnene lære at kunne danne relationer. Derudover ønsker vi at fremme børnenes sociale dannelse ved at få dem til at blive til reflekterende individer der behandler andre mennesker pænt.

•   Hvad er formålet med effekten hos målgruppe?

Formålet er at forebygge mobning. Vores overbevisning er at jo flere gode relationer de danner på tværs af hinanden jo mindre er risikoen for mobning.

•   Hvem er afsender?

Det er os som producenter af spillet, der er afsender.



Faldgruppe:

Vi vil i forbindelse med udarbejdelsen af vores produkt, forsøge at have for øje, at målgruppen tænker og føler anderledes end os der er producenter. Ifølge Jan Krag Jacobsen går man mere eller mindre ubevidst ud fra,  at kommunikation er symmetrisk. Kommunikationen er dog aldrig symmetrisk, fordi vi alle sammen er forskellige og tænker, føler og opfatter ting forskelligt. Imidlertid forudsætter kommunikation at man har noget tilfælles. (Jacobsen, 2011)

Vi vil derfor reflektere over den kommunikation som vi vælger til vores målgruppe.

Ydermere vil vi gennem spillet forsøge at skabe et fælles tredje, for derved at styrke kommunikationen blandt spillets deltagere.

Vi er bevidste om, at ovenstående måske ikke bliver opfyldt, da det udelukkende er vores tanker og refleksioner over målgruppen, der er succeskriteriet for om spillet lykkedes.

På grund af tidpres, har vi ikke nået at få afprøvet spillet i praksis, og derfor ved vi ikke hvordan målgruppen modtager spillet.

Spørgsmålene i spillet er efter vores overbevisning, lavet til målgruppen. Men da kommunikationen er asymmetrisk, kan vi ikke vide det med sikkerhed.